Kaløvig Badehotel og Brasserie i Skødstrup. Foto: Aarhus Update
Kaløvig Badehotel og Brasserie i Skødstrup. Foto: Aarhus Update
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Madanmeldelse: Aarhus’ nye Badehotel lægger fra land - kulgrillen på molen tog kegler

Af Jan L. Pedersen, Aarhus Update








Lidt nord for Aarhus ligger Kaløvig Bådehavn. Her er, udover, en masse både og sejlere, et brasserie eller Badehotel om du vil. Brasseriet ligger midt i de træhuse, som danner badehotellet. Haven ligger med udsigt til Mols, hvilket på ingen måde er en ulempe.


Både nyt og gammelt

Det er sjældent, at nye badehoteller opstår, og Kaløvig Badehotel er ikke gammel. Og dog, bygningerne er ikke nye, men som badehotel er det ret nyt. Men nu er det jo maden, vi skal anmelde og ikke alderen på hotellet.

De første gæster. Foto: Aarhus Update
De første gæster. Foto: Aarhus Update

Scenen er sat

En perfekt kulisse er uden tvivl med til at løfte en middag og hele oplevelsen omkring den. Så med varme, sol og sommer var der ligesom ikke noget at klage over på den front. Vi havde bestilt bord på Dinnerbooking, så der var plads. Vi fik en plads inde i restauranten, selvom flere valgte at sidde på terrassen. Et menukort og en kande vand kom hurtigt til vores bord. Der kom en del gæster på samme tid som os. Så 18.45 er et populært tidspunkt at spise på her på Kaløvig Badehotel.

Udsigten. Foto: Aarhus Update
Udsigten. Foto: Aarhus Update

Krabbeklør man kunne se

Skaldyrsfadet kostede 248 kroner per person. Det skal vælges af mindst to personer. Fair nok. Det er ikke et plateau, men et fad med tilhørede serveringer, såsom varme muslinger med en tilhørende sauce med friske urter, lavet på fløde, grøntsagsfond og bacon. Ikke mindst den friske purløg slog igennem. Klasse sauce, som kun smagte af mere. Der var jomfruhummer med krydderurtepesto. De var små, men velsmagende. Store, og mange krabbekløer. Hold op, hvor var de kødfyldte. Der var skagen rejer, friskbagt brød, lidt salat og to slags aioli. En mættende omgang, som var skabt til havnen, molen og sommeren.

Krabbeklør, der vil noget. Foto: Aarhus Update
Krabbeklør, der vil noget. Foto: Aarhus Update

Den danske torsk

Torsken var let gravad. Et tyndt lag kryddersmør i fast konsistens. Hvide asparges og syltede skalotteløg. Dildsaucen til torsken var skilt med dildolie, lidt mormoragtigt. Det var en fin ret, dog i den lidt mere almindelige ende. 118 kroner måtte vi slippe.

Torsk. Foto: Aarhus Update
Torsk. Foto: Aarhus Update

Så kom vi øverst på podiet

En restaurant, eller badehotel, med respekt for sig selv har en kulgrill. Gasgrill og briketter er erstatninger for en rigtig kulgrill. Længere er den ikke. Grillet havtaske Pastariso ( pasta lavet på rismel) i Sauce Basquaise lavet på tomat, peberfrugt og serrano. Pastaen var vendt i basilikumpesto. Der var en sprød crouton med oliventapenade og parmesan på toppen.

Havtasken havde først været i sousvide og senere på kulgrillen. Perfekt konsistens. Perfekt mør. Jeg husker ikke, jeg har fået en bedre ret med havtaske før, eller i hvert fald i meget lang tid. 210 kroner betalte vi. Det var hver en krone værd.

Grillet havtaske. Foto: Aarhus Update
Grillet havtaske. Foto: Aarhus Update

Danske jordbær når de er bedst

Eton mess var desserten. Det er en klassisk engelsk dessert bestående af jordbær, marengs og flødecreme. Her var det en creme chantilly med vanilje. De danske jordbær og en jordbær sorbet var klart vinderne. En god klassisk dessert som man sjældent går galt i byen med. Prisen var 69 kroner.

Eton mess desserten. Foto: Aarhus Update
Eton mess desserten. Foto: Aarhus Update

Vurdering

Solen skinnende. Der var vindstille. Havnen var fyldt med liv. Maden var god. Det samme var vinen og betjeningen. Den trækuls-grillede havtaske var verdensklasse. En ret, som i den grad var gennemtænkt. Resten var godt. Her var det mere råvarerne, som talte for sig selv. Fair nok, men det smagte godt, og de var ikke nærige med skaldyrene. Betjeningen var opmærksom, og ikke mindst god. Den ene var mere erfaren end den anden. Men ros til dem begge. Alt i alt, så var vi overordentlig tilfredse. Det var som om, at alt lykkedes den dag. Selv vejrguderne var med på holdet. At Aarhus' nyeste brasserie får vores bedste anbefaling, er fuldt fortjent. Det var hele turen værd at spise derude. Det er et brasserie, men maden holder et stabilt og højt niveau. Bliv ved med det, for I laver mad, som smager godt!


Publiceret: 14. Juli 2017 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!