Foto: Danni Paulsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nabo klagede over larm: Blev slået flere gange og truet på livet med kniv

En 54-årig mand bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør


En 54-årig mand fra Risskov bliver tirsdag morgen fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Aarhus sigtet for vold og trusler på livet.

Manden var ad to omgange frem til tidligt mandag morgen i karambolage med en nabo fra samme opgang.

Naboen, en 38-årig mand, henvendte sig til den 54-årige ved to-tiden natten til mandag, for at få ham til at skrue ned for sin høje musik. For den opfordring blev den 38-årige tildelt to knytnæveslag, et på kravebenet og et på skulderen.

Han valgte dog ikke at anmelde det og gik hjem til sig selv igen.

Timer senere var den dog galt igen, da den 54-årige klokken 07.40 ringede på den 38-åriges dør. Da der blev åbnet, stod han med to køkkenknive og truede verbalt med at slå ham ihjel, samtidig med at han lavede halshugningstegn hen over sin egen hals med knivene.

Det fik meget naturligt den 38-årige til at frygte for sit liv, hvorfor han anmeldte sagen til politiet, som foretog anholdelse af den aggressive mand klokken 08.28.

Opdatering: Den 54-årige blev varetægtsfængslet i to uger. 

dp


Publiceret: 03. Januar 2017 10:14

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt