Connie Jakobsen foran ’The Burger Concept’, hvor hun regner med at holde første åbningsdag sidst i denne uge.
Connie Jakobsen foran ’The Burger Concept’, hvor hun regner med at holde første åbningsdag sidst i denne uge.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny burgerbar i Skæring med ultralokale råvarer

Skæring får et nyt spisested, når Connie Jakobsen fra Skødstrup slår dørene op for ’The Burger Concept’ i Kystcenteret

Af Kim Skovrup Andersen


51-årige Connie Jakobsen fra Skødstrup går i sine sønners fodspor og udlever sin drøm om at blive selvstændig.

Sønnerne Simon og Morten står bag Francks Dyrefoder, der startede som en webshop og efter ti år har fem butikker i kæden.

“Jeg har været dagplejemor i 26 år i Skødstrup, og i samråd med mine sønner og min mand, synes jeg, det var tid til at prøve mig af som selvstændig. Jeg har også arbejdet for mine sønner og vil gerne lære af dem. De er kommet med rigtig mange nyttige råd og er gode at have i baglandet, og jeg kan altid trække på dem og mine svigerdøtre,” siger den nystartede burgerbar-iværksætter med et efterfølgende smil.

Navnet er 'The Burger Concept', og Connie Jakobsen er rykket ind i Kystcenteret i Skæring.

“Konceptet er simpelt. Vi kun har en enkelt burger, og til den kan man tilkøbe ost og bacon. Og så kan kunderne købe den i forskellige størrelser med hjemmelavede pommes friter til.

Det er ultralokale råvarer, burgerne kommer til at indeholde i 'The Burger Concept' med boller fra Bageriet Løgten, ost fra Risskov Ost, kød fra Risskov Slagteren og grøntsager fra Gartnergården i Skødstrup.


Ofrer penge på kvalitet

“Jeg synes, det skal være god kvalitet med fine råvarer, og det vil jeg gerne ofre lidt flere penge på. Og så vil jeg også gerne støtte de lokale specialbutikker, for hvis man ikke gør det, er det ikke sikkert, de bliver ved med at være her. Og så skal vi helt ind til byen, hvis det sker,” forklarer hun.

Valget af placering faldt på Skæring, fordi der er et godt opland, og hun håber, der bliver forårs-og sommertravlhed, når der bliver liv i Egå Marina, som ligger tæt på burger-baren.

Hun ved endnu ikke, hvor mange ansatte, hun skal have.

“Det er svært at sige. Hvis jeg bare vidste, om folk ville myldre ind fra dag et. Men jeg tænker, at jeg nok skal have tre,” siger Connie Jakobsen og oplyser, at åbningstiderne bliver hver dag fra klokken 11.30 til 21.

Connie Jakobsen regner med, at første åbningsdag bliver sidst i denne uge.


Publiceret: 18. Maj 2017 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus Nord
Seneste
Lokalavisen Aarhus Nord
Mest læste
Lokalavisen Aarhus Nord
112