Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stærkt! 99-årig kvinde jager tre tricktyve ud af sin lejlighed

Kvinde og to drenge smidt på porten, efter de udgav sig for at være hjemmepleje


Nærmest hver uge kan man i døgnrapporterne fra Østjyllands Politi læse om ældre borgere - ofte kvinder - der er blevet bedraget og bestjålet af skånselsløse tricktyve.

Ofte opsøger tricktyvene borgerne, efter de har handlet, og får på den ene eller anden måde tiltusket sig et hæve- eller dankort. 

Det hænder også, at tricktyvene opsøger ældre borgere på deres hjemadresser, hvor man udgiver sig for at være fra hjemmeplejen, og det var netop det, der skete tirsdag klokken 17 på Paludan Müllers Vej i Aarhus N.

Her ringede det på døren til en 99-årig kvindes lejlighed, og uden for stod en kvinde og to drenge, som påstod, at de var fra hjemmeplejen.

De tre personer tiltvang sig adgang til lejligheden, selv om den 99-årige konfronterede dem med, at de ikke var fra hjemmeplejen.

Det lykkedes dog imponerende nok kvinden at få jaget de ubudne gæster ud af lejligheden, uden at de nåede at stjæle noget.

dp


Publiceret: 02. August 2017 12:10

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus Nord
Seneste
Lokalavisen Aarhus Nord
Mest læste
Lokalavisen Aarhus Nord
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt