Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stort fodboldstævne for små fødder i Skæring


 Forleden var HEI Fodbold vært for et af landets største fodboldstævner for de mindste årgange – U5 til U8 – drenge og piger i alderen fra 4-8 år. I alt 75 hold – hele 40 hold i U8-rækken - dystede på banerne ved HEI-hallen i løbet af to dage. HEI's U8 trænerteam havde stablet det store stævne på benene, dog godt hjulpet på vej af en meget aktiv forældregruppe, forældre og trænere for de allermindste årgange. Samt en buket af lokale sponsorer, som velvilligt har deltaget for at gøre stævnet ekstra attraktivt.

Der var præmier til alle spillere – personlige pokaler, fodboldblad med samlekort, og frugt og vand. Yderligere var der holdpokaler til alle hold, alt efter placering i de respektive puljer.

De ca. 470 spillere og forældre havde en rigtig god fodbolddag med solskin, kort tid mellem kampene, hoppeborg, skydekonkurrence og fair spillede fodboldkampe.

Stævnet havde deltagelse af hele 26 forskellige fodboldklubber fra hele Aarhus-området, Djursland, Arden i nord og Lund ved Horsens i syd.

De mange positive tilkendegivelser fra de deltagne klubber gør, at HEI's U8 trænerteam planlægger et lignede stævne i indefodbold i starten af januar 2018.

ksa


Publiceret: 12. Juni 2017 19:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere