Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Strid om fejemaskine udløste skuffejerns-slagsmål midt i trafikken

Vejvrede kostede to mænd en sigtelse


Det var noget af en scene, der udspillede sig på Vejlby Centervej i Risskov tirsdag middag.

Klokken 13.08 udbrød der et mindre slagsmål mellem en 68-årig mandlig bilist og en 57-årig fører af en fejemaskine.

Konflikten begyndte, da den 57-årige fejemaskinefører kørte ud foran den 68-åriges bil. Det blev den 68-årige sur over og dyttede flere gange, da han følte, at fejemaskinen spærrede unødigt for ham.

LÆS OGSÅ: Påvirkede indbrudstyve sparkede kvindes dør ind: "Er I her, fordi nogen har begået indbrud?"

Så blev den 57-årige også sur. Så sur, at han standsede fejemaskinen midt på vejen. Bilisten gik derfor ud af bilen og begyndte at filme fejemaskinen med sin mobiltelefon.

Det gad fejemaskineføreren ikke stå model til, så han tog telefonen ud af hånden på ham og smed den i en busk, og så begyndte slagsmålet.

De to mænd væltede rundt i midterrabatten, og undervejs i tumulten tog en af dem et skuffejern fra fejemaskinen, som også blev brugt i kampen.

Da politiet kom frem, blev de begge sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

dp


Publiceret: 04. Oktober 2017 10:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt