Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Todbjerg-Mejlby Idrætsforening fusionerer med lokal cykelgruppe

Team Hårup Cykling er kommet i lokal idrætsforening. Navnet på fusionsbarnet bliver Todbjerg-Mejlby Cykelklub

Af Kim Skovrup Andersen

Motionsafdelingen under Todbjerg-Mejlby Idrætsforening, TMIF Motion, har netop fusioneret med den lokale cykelgruppe Team Hårup Cykling. Resultatet af fusionen er en styrket og reelt organiseret cykel-klub i lokalsamfundet til glæde for de mange cykelhungrende motionister.

Team Hårup Cykling startede for fem år siden, og er i dag et cykelfællesskab med base i en Facebook-gruppe med omkring 50 medlemmer.

Derfor har onlinefællesskabet fundet sammen med TMIF Motion i en fusion, der forhåbentlig kan få flere lokale cykelmotionister i sadlen under den nye konstellation. Navnet på fusionsbarnet bliver TMC – en forkortelse for Todbjerg-Mejlby Cykelklub.

”Ved at indgå et samarbejde med en eksisterende cykelgruppe, og dermed starte en reel og mere organiseret cykelklub, viser vi, at vi er åbne overfor nye former for motion i vores lokalsamfund, og dermed håber vi, at der er flere som tør at spørge TMIF Motion, om vi vil hjælpe dem med at komme i gang,” siger Pernille Bengtsen, formand for TMIF Motion, i en pressemeddelelse.

Med fusionen er TMIF Motion også kommet et skridt tættere på et af foreningens mål i forbindelse med DGI's DM i foreningsudvikling, som handler om at få en stigning i antal udøvere gennem attraktive motionstilbud samt være den naturlige samarbejdspartner når der skal skabes motions- og idrætstilbud.


Holdkaptajner

Ole Bengtsen, som er en af de bærende kræfter bag fusionen, er en af holdkaptajnerne.

”Ved at indgå samarbejde med en eksisterende forening som TMIF Motion, og dermed blive styrket på de administrative opgaver, kan vi koncentrere os om det vi er gode til – nemlig landevejscykling. Vi har fuld fokus på at sikre vores cyklisters sikkerhed og køreteknik,” siger han.

Cykelklubben er allerede godt i gang med cykelløb og sponsorater.

Udover hold på to forskellige niveauer forventes der også at kunne oprettes særskilte kvinde- og herrehold. Der vil også være mulighed for at deltage i to årlige cykelløb, som især søsættes for at styrke fællesskabet og det sociale mellem holdene, og ikke mindst tiltrække nye medlemmer.

Todbjerg-Mejlby Cykelklub holder informationsaften tirsdag 18. apri klokken 19 i Hårup Hallens kantine for alle interesserede. Der findes yderligere information på www.tmif.org/motion.


Publiceret: 14. April 2017 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
JP Aarhus
ANNONCER
Se flere