Mød speaker Pernille Gunvad i studiet
“En stemme skal være rar, rolig og nærværende. Så lytter man efter,” siger Pernille Gunvad, der bruger timing, når det gælder formidling af hurtige budskaber.
Foto og video: MIchael Wulff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

TV: Risskov-kvinde satser på en speaker-karriere

Hun har været sammen med børn i 17 år, sunget og skrevet sange. Nu vil hun levere lækre speaks til vores telefoner



”De er nok farvet af mig, for jeg larmer jo også helt vildt.”

Pernille Gunvad slår en kæmpelatter op, da hun fortæller om sine børn, hvor især den fem-årige knægt har 'usandsynlig meget lyd i sig', som hun udtrykker det.

”Man tænker, kommer der så en diagnose oveni, men han er bare en glad dreng. Det skal han have lov at være.”

Jeg møder den nu 42-årige pædagog, sangerinde, sangskriver og speaker i familiens hus i Risskov.

Her i nabolaget har hun de sidste 17 år været knyttet til Sølystskolens SFO i Egå.

”Ja, sådan lidt on-and-off,” siger Pernille.

Efter mange år som pædagogmedhjælper blev hun i 2016 færdiguddannet som pædagog – og forlod så skolen.

”Jeg har alle antenner ude, når jeg arbejder med børn. Derfor har jeg også brug for pauser, for det har indimellem været hårdt at komme hjem og have overskud til familien,” siger Pernille Gunvad.

Nu satser hun på den anden metier, hun har arbejdet med sideløbende de sidste 10 år: Speaker.

Pernille Gunvad har også musikken tæt inde på livet som sanger og sangskriver.
Pernille Gunvad har også musikken tæt inde på livet som sanger og sangskriver.
Foto: Michael Wulff

De værste lyttede også

I et lille hjørne af soveværelset har hun bygget et studie op. Mikrofonen står klar, den hvide 'mine venner siger, den er 20 år gammel' MacBook klarer det tekniske, og Pernille tager sig af teksterne.

I øjeblikket har hun rettet fokus mod de automatiske telefonsvarere, som vi ofte bliver mødt af.

”Det handler om at fastholde kunden i den anden ende af røret. Derfor skal stemmen være rolig, rar og nærværende. Så lytter man efter,” siger hun, der på skolen oplevede, at fastholde en hel flok 'kropumulige' elever.

”Hvis du giver noget af dig selv, forstår at hæve og sænke stemmen, når der skal fortælles en historie, så bliver de musestille. Det har jeg set flere gange. Selv de værste skulle jo lige se, hvad det var for noget med hende der.”

Nu må Pernille Gunvad glemme sit supplerende kropssprog, som ikke kan ses i en telefon.

”Men jeg tænker meget over, hvem der sidder og lytter i den anden ende. Modtageren skal have en god oplevelse og føle sig i godt selskab.”

LÆS MERE: PERNILLE GUNVADS HJEMMESIDE

 

Pernille Gunvad i gang med et karriereskift.
Pernille Gunvad i gang med et karriereskift.
Foto: Michael Wulff

Publiceret: 11. September 2017 17:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere