Kommunalvalg 2017
Fem fællesrådsformænd fra det nordlige Aarhus. Øverst er det: Flemming Larsen og Steen Hermansen. Nederst: Johannes Raben-Beck, Bjarne S. Bendtsen og Heidi Printzen. Fotocollage
Fem fællesrådsformænd fra det nordlige Aarhus. Øverst er det: Flemming Larsen og Steen Hermansen. Nederst: Johannes Raben-Beck, Bjarne S. Bendtsen og Heidi Printzen. Fotocollage
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vigtigste valgtemaer i Aarhus Nord: Her fællesrådsformænds bud

Vi har spurgt forskellige fællesråd i det nordlige Aarhus om, hvilke temaer de gerne ser på dagsordenen til det kommende kommunalvalg

Af Kim Skovrup Andersen






Hvad skal politikerne have på dagsordenen i valgkampen, og når de engang er kommet i byrådet? Det har de ganske givet selv masser af bud på, men Lokalavisen Aarhus har spurgt dem, som virkelig ved, hvad der rører dig ude i lokalsamfundene, nemlig fællerådsformændene.

I nordbyen er det temaer som borgerinddragelse, infrastruktur og byudvikling, der er på spil. Se de enkelte fællesrådsformænds helt lokale sager nedenfor:


"Vi vil have rigtig borgerinddragelse"

Heidi Printzen, formand for Christiansbjerg Fællesråd:

“Vi vil gerne have fokus på rigtig borgerinddragelse og ikke skindemokrati. Christiansbjerg Fællesråd har flere gange ytret sig om behovet for, at hvis der skal laves gode lokalplaner, der tager hensyn til både borgere og bygherrer, er borgerne nødt til at være involverede tidligere, da høringerne ofte ikke medfører de store ændringer. Christiansbjerg Fællesråd har ofte oplevet, at de høringssvar, vi har lavet ikke har haft den store effekt for eksempel i forbindelse med La Tour-byggeriet, og det er ikke godt nok. Vi ønsker fokus på rigtig borgerinddragelse - i tide. Vi vil kæmpe for at komme tidligere ind i loopet omkring planlægning og udvikling i vores område. Vi har aktuelt et kommende byggeri baseret på en lokalplan for hele Katrinebjerg, hvor tankerne om sammenhæng i hele området er gode, men hvor mulighederne for at skabe sammenhæng med resten af Christiansbjerg er sværere at se, fordi der ikke er tænkt gode løsninger ind i forhold til at komme fra Christiansbjerg og over til området på Katrinebjerg - der kommer hele tiden øget trafik til, og disse forhold er ikke belyst og dermed er der heller ikke en strategi for trafikløsningen. Det vil vi gerne have løst og have indvirkning på.

Vi synes også, at området omkring Storcenter Nord trænger til nogle nye tanker både trafikalt og tiltrækningsmæssigt - kan der eksempelvis laves haver på toppene af de høje huse med adgang for offentligheden a la 'Salling Rooftop'? Kan der stilles krav til grønne vægge og mere bæredygtighed i området? Det er det, der er vigtigst for os i forhold til det kommende kommunalvalg.”


"Hvad skal der ske med Østergårdshaven"?

Bjarne S. Bendtsen, formand for Hjortshøj Landsbyforum:

“Letbanen fylder af gode grunde meget i både den helt lokale, men også den større kommunale bevidsthed her op til valget – ligesom trafik i det hele taget, som altid, optager folk ganske meget. I det lokale perspektiv i særdeleshed på den vis, at Hjortshøj udbygges ganske kraftigt men infrastrukturen følger enten slet ikke eller kun fodslæbende langsomt med. Og det hænger jo blandt andet sammen med den stadig manglende letbane.

Men ellers er det helt store og helt lokale emne, hvis vi skal dømme ud fra de bemærkelsesværdigt mange høringssvar, der blev indsendt om denne sag, den fremtidige brug af Østergårdshaven. Folk i byen er tydeligvis slet ikke med på kommunens tilgang til denne sag. Vi håber virkelig, at kommunen her viser, at den faktisk lytter til borgerne, og at de flotte ord og handleplaner om borgerinddragelse ikke bare er varm luft. Eller ikke kun gælder for de økonomisk mere indflydelsesrige dele af kommunen, hvor der jo lige for tiden øjensynlig godt kan lyttes til borgerne.

Denne for kommunen så ubetydelige sag har folk i byen som bekendt samlet underskrifter ind imod i stor stil, demonstreret imod, skrevet til kommunen om, skrevet åbne breve til aviserne om og senest har vi haft det oppe som et af temaerne til et borgermøde med rådmand Kristian Würtz. Endelig spiller en sag som denne oplagt ind i den større debat om rådhusets vilje til at inddrage lokalområderne mere end i forbindelse med tydeligvis allerede afgjorte høringer. Det har været et af de helt dominerende emner, vi har diskuteret, når alle kommunens fællesråd er mødtes de seneste år, senest i forbindelse med et seminar på rådhuset 29. august.

Når man holder denne kommunale uvilje til at lytte til de lokale ønsker sammen med det store arbejde, der lokalt i Hjortshøj er ydet for at løse en i bund og grund kommunal opgave: Bedre idrætsfaciliteter til skolen - det vil sige multihuset, så bliver frustrationen ikke mindre. Og kommunen ved åbenbart ikke engang præcist, hvor meget et eventuelt grundsalg kan indbringe: Til det omtalte debatmøde kunne de fremmødte embedsmænd ikke oplyse et præcist tal, men det var i hvert fald et tocifret millionbeløb, kom det her frem. Da Kristian Würtz var til borgermøde var dette tal faldet til omkring 6 millioner kroner, som han i øvrigt hævdede gik til multihuset, hvad der ikke er tilfældet. Hvor ender prisen henne? 3 millioner kroner? Borgmesteren har i anden sammenhæng udtalt, at der er grunde, der er så værdifulde, at de ikke skal sælges – men det gælder måske kun i Aarhus C?


En samlet planlægning for de nordlige forstæder

Flemming Larsen, fællesrådsformand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye:

“I Lystrup, Elsted og Elev og rundt omkring disse områder sker der en rivende udvikling. De 'gamle' lokalområder vokser, og der planlægges i naboområdet en meget stor byudvikling af Lisbjerg og Nye. De mest begejstrede byrådspolitikere anslår en tilvækst på mindst 45-50.000 nye beboere alene i de to nye områder. Selv om andre personer er mere forsigtige i skønnet, er det givet, at den nordlige del af Aarhus vil gennemgå en omfattende vækst og forandring i fremtiden. Planlægningen af væksten sker med fokus på de enkelte lokalområder. Det er filosofien, at de enkelte bysamfund – ældre som nye, skal være 'selvbærende', så kravet til for eksempel dagligvareforsyning, skoler og daginstitutioner kan løses i de enkelte samfund. Så vidt så godt, men det overses, at der skal skabes en samlet vurdering af samspillet mellem lokalområderne. De enkelte samfund er store og ligger tæt på hinanden, hvilket betyder, at udviklingen et sted kan have store konsekvenser et andet sted. Det gælder trafikforhold internt og ud af området, offentlige og private serviceudbud, detailhandel idræts- og foreningsliv.

Mit ønske til et kommende byråd er derfor, at byrådet indser behovet og sikrer en samlet planlægning af de nordlige forstæder. Der skal sikres et fornuftigt samspil mellem lokalområderne både på kort og på langt sigt. Det er ikke acceptabelt, at man planlægger en ny by uden at overveje, hvilken effekt og konsekvens byudviklingen vil have for nærområderne. Det er blandt andet de spørgsmål, vi gerne vil drøfte med de lokale kandidater ved det lokale vælgermøde, som vi arrangerer 8. november.”


Udfordret på befolkningsvækst og infrastruktur

Steen Hermansen, formand for Skødstrup Fællesråd:

“I Skødstrup-Løgten-området er vi udfordret på vores befolkningsvækst, og det smitter af på vores infrastruktur i vores by med en gammel landevej, hvor der knopskyder boliger flere steder. Det udfordrer os i trafikken med begrænsede tilkørselsforhold. Så vi kunne godt tænke os, at infrastrukturen følger med befolkningsvæksten. Vi er glade for, at der er blevet bygget en ny institution i byen, og at der er en mere på vej, så forældre på sigt ikke behøver at få passet deres børn i Skæring eller Egå. Men vi kunne godt tænke os at få noget klarhed over, hvordan politikerne ser på Skødstrups vækst, og om hvor konkrete planer, der er om en ny skole. Modsat andre har vi ikke noget imod fortætning i vores område. Vi kunne godt tænke os, at der blev bygget højere end 8,5 meter i vores bymidte, som dermed ville blive mere attraktiv og dynamisk. Gerne med flere unge studerende i varieret boligformer.

Derudover kunne vi godt tænke os at få at vide, hvad der bliver af de 48 plejeboliger til ældre, som vi tidligere er blevet lovet. I takt med, at vi bliver flere borgere herude, kommer der også flere ældre, og de skal have mulighed for at blive boende herude.

Endelig vil vi gerne have vindmøller på dagsordenen. Aarhus Kommune iværksatte for noget tid siden en undersøgelse af mulighederne for placering af vindmøller og solcelleanlæg ved Studstrupværket. Vi synes godt om vindmøller og solcelleanlæg i Aarhus, men mener ikke en placering af kæmpe vindmøller får den rigtige placering i vores område.”


"Vi vil have cykelstier på Asylvej"

Johannes Raben-Beck, formand for Vejlby-Risskov Fællesråd:

“Vejlby-Risskov Fællesråd har en meget vigtig sag, idet vi mener det er bydende nødvendig, at der etableres cykelstier på Asylvej, før man begynder det store arbejde med ombygning af Psykiatrisk Hospital. Dette er af hensyn til borgernes sikkerhed, derfor er denne sag så vigtig.”


Publiceret: 05. Oktober 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere