Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vil have letbanestop ved Den Permanente: 1.841 underskrifter afleveres til rådmand

Gruppe vil have letbanen til at stoppe ved badeanstalt


Klokken 14.30 mandag får rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), overbragt en stor bunke underskrifter fra borgere i Aarhus.

1.841 for at være eksakt. Underskriftindsamlingen har løbet en måned.

De mange mennesker har skrevet under på ønsket om, at Aarhus Letbane skal stoppe ved badeanstalten Den Permanente ved Riis Skov.

"Initiativgruppen har med tilfredshed noteret, at Aarhus Letbanes pressechef har udtalt, at der ikke er nogen tekniske hindringer for at etablere stoppestedet. Nu er vi spændte på, om rådmand Kristian Würtz – som jo er medlem af Aarhus Letbanes bestyrelse – vil love at iværksætte beslutning om et sådant stoppested," skriver gruppen bag underskriftindsamlingen i en pressemeddelelse og forklarer, at mange argumenter for stoppet har været oppe at vende blandt underskriverne.

"En del af underskriverne har i underskriften argumenteret med hensynet til miljø, hensynet til mennesker med handicap, hensynet til almen tilgængelighed."

Gruppen konstaterer også, at der søndag, hvor vejret var blændende, var et stort pres på p-forholdene ved Den Permanente.

"Og vi har konstateret, at parkering på Salonvejen har givet en masse gule p-afgiftsedler til kaotisk parkerede biler."

dp

 

 


Publiceret: 19. Juni 2017 09:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus Nord
Seneste
Lokalavisen Aarhus Nord
Mest læste
Lokalavisen Aarhus Nord
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt