Foto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vildheste var for vilde til at komme til Aarhus

Seks vildheste stak af, før de skulle på en tur til Geding-Kasted Mose

Katy Wang, JP Aarhus

I et naturprojekt, skulle fem vandbøfler og seks vildheste blive sluppet løs ved Geding-Kasted Mose torsdag eftermiddag.

Det viste sig dog, at de seks vildheste var for vilde til at komme med på denne tur, og de formåede at stikke af fra det store græsområde, hvor de har boet hidtil i Tyskland.

"Det var rigtigt uheldigt, men det er den slags ting, der sker, når man har med dyr at gøre. De her heste er faktisk vilde, og det er ikke på samme måde som med køer, at man kan lokke med lidt foder," siger Lars Eg Hoppe, biolog.

Natten til tirsdag stak hestene af og først i løbet af onsdagen fik personalet lokket dyrene ind på det 300 hektar-græsområde igen. At hestene nu er tilbage, betyder dog ikke, at de er på vej til Danmark.

Foreløbigt bliver det ikke muligt at lokke dem ind i et transportmiddel, og der kan der gå op til flere uger, før man igen får dem fanget, så de kan blive transporteret til Danmark.

"Lad mig sige det sådan, at hvis man får fat på dem i den nærmeste fremtid, så skal de bare af sted så hurtigt som muligt. Vi må bare være tålmodige, og i stedet glæde os over, at vandbøflerne stadig kommer," siger Lars Eg Hoppe.

Hestene var blevet fanget tilbage i deres græsområde med vand, men nu er det svært at lokke dem ind i transportmidlet, fordi det har regnet en del i området, og der er derfor vand over det hele.

Arrangementet forløber ellers som planlagt, og de fem vandbøfler skal stadig flytte ind på det nye græsområde torsdag kl. 13.


Publiceret: 08. Juni 2017 14:54

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus Nord
Seneste
Lokalavisen Aarhus Nord
Mest læste
Lokalavisen Aarhus Nord
112